Har du en have, så bør du investere i et fuglebad. Nedenfor vil vi komme ind på 3 gode grunde til at installere netop sådan et bad – udover det faktum at de er flotte i sig selv, og klæder ethvert havedesign.
Et fuglebad kan flere ting, og har mange funktioner. Ikke alene giver de mulighed for at sætte et personligt og kreativt udtryk på havens stil, de bidrager også til naturens trivsel.
1. Få nyt liv i haven
Et fuglebad fås i mange forskellige designs, udformninger og farver, og kun fantasien sætter grænser. Der findes bade til enhver stilart, og du kan helt sikkert også finde et, der passer ind i din have.
Fuglebadet og det dyreliv, det tiltrækker, skaber liv i haven og farve på tilværelsen, og giver mere til udtrykket, end hvad beplantning og blomster kan gøre i sig selv.
Kan du forestille dig meget, der er hyggeligere end at sidde i haven med morgenkaffen, og lytte til glade fugle, der bader i din have – nej, vel?
Natur og dyreliv kan noget helt særligt, og når vi kan bringe det ind i på vores grund på naturens præmisser, så har det en særlig magi og en kærkommen evne til at bringe os ro og glæde.
2. Bidrag til vildtlivet
Et fuglebad er ikke bare fint at se på, det bidrager også til naturen. På varme sommerdage og under de tørre perioder, som vi oplever flere og flere af, er det ikke altid nemt for fuglene at finde vand – et bad i din have kan medvirke til fuglenes trivsel.
Et fuglebad er en støtte for naturen, og det hjælper omegnens fugle til at varetage egne behov – et ‘bad kan gøre en stor forskel i dit nærområde.
Hvad end fuglene bruger badet til at drikke fra eller til at vaske sig i, så har de brug for vandet, og du kan dermed hjælpe naturen under tørketider ved at installere disse bade med frisk vand til områdets fugle.
3. Dyrk en hobby
Udover de åbenlyse fordele ved at installere et fuglebad, så kan badet desuden blive starten på en ny hobby – og har vi ikke alle glæde ved sådan én?
At have et bad til fuglene i haven kræver vedligehold, og det kræver, at man sætter sig ind i områdets fugle og disses behov. Du kan hurtigt bruge mange timer på at gøre dig til ekspert på området.
Når du inviterer fugle ind i din have, så skaber du grobund for en helt særlig og berigende interesse og hobby. Og du behøver ikke at stoppe med fuglebade – du kan tilføje både foderbræt, foderkugler og fuglehuse, og tilpasse hvert enkelt, så du tiltrækker netop den art, du gerne vil se.
Ornitologi er en videnskab i sig selv, og for mange er det en livslang hobby og disciplin – og det hele kan starte med et fuglebad – så der er ingen undskyldning for ikke at komme i gang.